Så blev kortmesterskabet afgjort og tænk blandt de mange, mange dygtige piger , blev jeg den heldige vinder. Det hele startede med, at Sofie synes, at jeg skulle melde mig til Scrapsisters kortmesterskab. Det blev til 7 ugers spændende, varieret og krævende opgaver. Den sværreste af alle opgaver var finalopgaven som var fri. Umiddelbart tænkte jeg - YES, meeeen så begyndet præstationsangsten, for kortet skulle være specielt. Her er mit kort:

Mønsterpapir: My Minds Eye, Cosmo Criket, Bella blvd og Prima. Stempler : Blomst og stængel (embossed) "Artistic borders" fra Hero Arts og blomstermidten Pebbles fra Prima. Vinduerne er syet/vævet. Dukken fungere som påklædningsdukke og er sat på kortet med velco. Kjolen kan tages af. Alle sygninger på kortet er håndsyet med knaphultråd.
Inspirationen til kortet kom fra nogle skæve huse jeg tidligere har lavet i glas (altså før jeg scrappede) Husene er lavet så de kan hænge på en troldegren.

Påklædningdukken er lavet i dobbeltkarton med ståltråd fra hoved til mave for at gøre den mere stabil. Håret er lavet af brodergarn omviklet på ståltråd for at få håret til at stritte.


Midten af kortet: Mønsterpapir My Mind´s Eye, Tilda, Cosmo Cricket og ukendt mærke. Tavlen skal bruges som skrivefelt (jeg er ikke vild med at skrive kort - kun lave dem). Kaninen, fuglen og billedrammen er stempler fra "sending happy thoughts", "mix and match" og "whoo loves you" fra Hero Arts. Tøjbøjlerne er lavet af ståltråd. Knagerne er 2 brads.


Bagside: Fugl og træstamme er stempler fra "Whoo loves you" samt tekstempeler fra Hero Arts. Trækronen er lavet med blomsterpunch i to størrelser. Jeg er så heldig at min mormor har lært mig at orkere, så sommerfuglen har jeg selv lavet.
Endnu engang vil jeg gerne takke alle der har stemt på mine bidrag gennem hele kortmesterskabet og ikke mindst alle de søde kommentarer og lykønskninger.
Til Sofie: Mange knus og et STORT tak for hjælpen gennem mine 9 mdr. som scrapper.